Stress – vind din livskvalitet tilbage
Stress har kæmpestore samfundsmæssige og sociale konsekvenser. Det er derfor også supervigtigt, at stress tages dybt alvorligt. Stress er ikke noget, man kan se, men noget, der kommer snigende, når vores krop bliver alt for overbelastet. En belastning, der enten kan være arbejdsrelateret, privat eller som stammer fra urealistiske indre præstationskrav. Dit nervesystem reagerer med det samme, og du vil mærke både fysiske og psykiske symptomer. Stressreaktioner kan være voldsomme og meget angstprovokerende. Det er kroppens måde at fortælle dig, at du har brug for ro. Lyt!
Som stresscoach hjælper jeg dig med at genskabe kontakten til det eksistentielle i dit liv. En vej tilbage, der har værdi for dig – til det, der gør dig glad – til det, du har lyst til. Jeg lærer dig at kende forskel på at være proaktiv og reaktiv. Det er her, du tager dit liv tilbage og genfinder glæden og overskuddet i hverdagen.
Hvad er symptomerne på stress?
Symptomerne kan være mange. De hyppigste er dog:
Fysiske symptomer:
- Uro, hjertebanken, spændinger i kroppen og fysisk ubalance
- Hovedpine, mavesmerter og uregelmæssig vejrtrækning
- Nedsat potens, vægtforandring og forringet immunforsvar
- Svedeture og ændret appetit
- Ændret søvnmønster, svimmelhed og frysen
Psykiske og adfærdsmæssige symptomer:
- Træthed, uoplagt, ulyst, fraværende og opgivende
- Koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse
- Tankemylder og let til tårer
- Kort for hovedet, irriteret, aggresivitet, humørforlagt og manglende overskud
- Ubeslutsomhed, svært ved at prioritere og følelse af ligegyldighed
- Nedsat præstationsevne og sexlyst
- Øget forbrug af alkohol, kaffe, tobak m.m.
Disse symptomer kan alle lede til angst, depression og eventuel en sygemelding. Listen er ikke fuldstændig og kan også være tegn på andre sygedomme og tilstande.
Hvordan foregår en stressbehandling?
Jeg starter din stressbehandling med at identificere og grave lidt ned i årsagerne til din stress. Der kan nemlig være utrolig mange forskellige årsager til, at stress netop har ramt dig. Nogle gange hænger tilstanden sammen med én eller flere hændelser, du har været udsat for, før stressen fik fat. Ofte kan uhensigtsmæssige tankemønstre være med til at påvirke hele din krop og sind ubevidst. Disse ting kan på sigt være roden til, at stress får bidt sig fast.
Når vi får set nærmere på de ydre krav og belastninger, der påvirker dig, viser det sig måske, at der er noget, du skal lave om på. Dit liv, som det er nu, er muligvis sat sammen på en måde, der ikke er optimal. I langt de fleste tilfælde er det ikke kæmpestore forandringer der skal til – blot at enkelte til- og fravalg kan hjælpe dig med at leve mere autentisk. Jeg støtter dig også, når du skal vende tilbage til arbejdet. Det er vigtigt, at det foregår på en sund og forsvarlig måde og meget gerne med et forløb i samarbejde med din arbejdsplads.
Stress er mit fokusområde
Har du haft stress før, vil din krop og dit nervesystem huske din reaktion fra tidligere. Det betyder, at din stresstærskel bliver lavere, for hver gang du rammes. Det er derfor meget vigtigt, at tilbagevendende stress bliver behandlet hurtigt og effektivt.
I dag er stress et af de vigtigste arbejdsområder for mig. At hjælpe stressramte med at blive stressfrie og give dem en nemmere hverdag samt give dem en masse værktøjer til at forhindre, at din stress får comeback senere hen. Det er ét af de områder, jeg virkelig brænder for fagligt og menneskeligt.
Professionel stresscoaching kan hjælpe dig med at få et liv i balance og en hverdag med fysisk og psykisk overskud. Kontakt mig allerede i dag, så vi kan få startet din stressbehandling hurtigst muligt.
Få en gratis indledende samtale
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at ringe på tlf. 2925 1696 eller sende mig en e-mail og få en gratis indledende samtale, hvor vi sammen kan tale om det, du ønsker hjælp til, og hvordan jeg kan hjælpe dig.
Hvad er stress?
Kortvarig stress
Alle mennesker er født med stress, som er en biologisk mekanisme. Stress er ikke altid en slem ting. Den kan bl.a. hjælpe dig, hvis du skal yde en ekstra indsats over en kort periode – det kaldes for kortvarig stress. Denne type stress har du helt sikkert oplevet før ved f.eks. eksaminer, konflikter mellem mennesker eller skarpe deadlines. Kroppen sørger for at yde sit bedste, og det er her, du mærker den kortvarige stress. Er du god til at slappe af efterfølgende, vil kroppen hurtigt restituere sig.
Langvarig stress
Udsætter du din krop for mange udfordringer over en længere periode, hvor du hele tiden føler dig presset, kan det sætte sig i din krop som langvarig stress. Årsagerne til langvarig stress kan være, hvis du f.eks. oplever længerevarende belastninger i dit privatliv eller på arbejdet. Den kan også sætte sig i kroppen hvis du har oplevet en alvorlig hændelse som et dødsfald eller alvorlig sygdom. Denne type stress kræver en stressbehandling/terapi, for at du kan få det godt igen.
Hvad gør stress ved kroppen?
Det er meget individuelt fra person til person, hvordan stress påvirker kroppen. Det afhænger af graden, hvordan den er ramt, og hvordan personens psyke kan håndtere den. Vi er heldigvis alle forskellige. Nogle kan håndtere et større pres over længere tid, hvor andre måske hurtigere rammes af de medfølgende stresssymptomer. Ved langvarig stress kan kroppen reagere meget voldsomt, hvilket kan føre til angst, depression og udbrændthed.
Hvordan forebygger man stress?
Det er altid muligt at forebygge alvorlig stress. Det er dog vigtigt, at du forstår din krops reaktion på stress og lytter til din krop, når du mærker det mindste. Lever du et liv, hvor du ofte udsættes for stressende hændelser, er det altafgørende, at du forsøger at ændre disse vilkår. Lyt til din nærmeste omgangskreds – ikke mindst dine kollegaer eller familie.
Stress kan bl.a. forebygges, hvis du er god til, at lade småting forblive småting – giv slip og vælg dine kampe med omhu. Andre gode redskaber til at forebygge stress er masser af motion og frisk luft, en bedre planlægning i hverdagen og prioritering af dine opgaver.
Stress – hvor mange samtaler skal jeg have?
Det er meget individuelt fra person til person, men også i hvor høj en grad du er ramt af stress. Jeg vurderer altid individuelt, om du har brug for flere eller færre stressbehandlinger. I mine terapisamtaler vil du opleve en blanding af samtaler, mindfulness, terapeutisk arbejde, mental afslapning og coaching. Med disse samtaler får du både en handlingsorienteret og praktisk stressbehandling.
Hvad koster et stressforløb?
Prisen for et stressforløb hos mig på Bornholm er 700 kr. pr. session á 60 min. Klippekort á 5 sessioner kan købes for 3.000 kr. Jeg tilbyder altid en uforpligtende og gratis samtale, hvor vi sammen kan tale om det, du ønsker hjælp til, samt hvordan jeg kan hjælpe dig.
Jeg tilbyder også onlineterapi til dig, som bor langt fra Bornholm, eller som måske er inde i en periode, hvor du ikke har lyst til at gå udenfor. Du får det samme forløb og støtte, uden at du behøver at møde fysisk op på min adresse. Terapien foregår på præcis samme måde, som hvis vi sad i samme rum.