Hvem er ‘jeg’ egentlig?
Som mennesker har vi mange forskellige sider, der kommer til udtryk mere eller mindre bevidst. Vi har ofte en fortælling om os selv – et narrativ – der går på en opfattelse af os selv som værende en helt bestemt slags person.
Jeg er sådan en der ALTID … eller jeg er sådan en der ALDRIG …
Ofte er disse fortællinger bundet op på noget, vi har lært inden for familien, i skolen eller andre steder, hvor ‘noget’ IKKE har været tilladt, eller hvor der har været meget faste rammer for ‘hvordan man gjorde’.
Vi har alle forskellige dele af os, der kan komme i spil alt afhængig af situationen, og som vi ind imellem kan blive overraskede over at besidde, på godt og ondt. Nogle sider af os selv, som vi uvilkårligt lægger lidt afstand til, fordi vi ikke har fået lov til at udfolde dem.
De kan komme til udtryk på mange måder . . den ‘pæne pige’ der aldrig har fået lov til at være vred – den stille type, der pludselig har brug for at ‘tale højt’ osv.
Må vi egentlig godt være noget andet end det, både vi selv og andre forventer? Hvem siger, vi ikke må?
Pointen er at få øje på ‘hvem’ der taler, når vi står i en situation, hvor vi har lyst til at gøre noget andet, end det vi ‘plejer’. Er det en del af vores personlighed, der er blevet gemt væk af forskellige årsager, men som har behov for at komme i tale nu?
For at være et helstøbt menneske bliver vi nødt til at vedkende os hele pakken af vores delpersonligheder – både alt det, vi godt kan lide, og det, vi måske ikke altid finder lige charmerende.
Når vi benægter sider af os selv, lever vi ikke helt – men halvt.
Vedkender du dig alle dine sider som en del af dig – og tør du stå ved dem – at sådan er du også?
