Terapi mod frygt og angst
Angst mærker du, når du er bange – og rent fysisk kan angsten mærkes i form af hjertebanken, svimmelhed, svedture, anspændthed m.m. Tankemylder, uro i hele kroppen, trykken for brystet og panikfølelse er måske også noget, du oplever? Bare rolig, du er ikke alene – for mange andre oplever også angst og frygt hver eneste dag. Men du har et valg. Gør noget ved det og genvind kontrollen, roen og få livsglæden igen.
Hvad er angst, og hvordan får man det?
Når du mærker angsten, og der egentlig ikke er noget at frygte – er det, fordi dit “alarmsystem” i hjernen udløses på en fejlagtig baggrund. Den første “fejlalarm” er den traumebaserede angst, hvor den primitive del af hjernen tror, at noget farligt fra tidligere i dit liv er ved at ske igen. Den anden årsag er baseret på en aktuel overbelastning i dit liv. Det kan være i alle dele af dit liv såsom dit arbejdsliv, familieliv, ved sygdom, kærlighed, økonomi eller noget, som foregår udenfor, f.eks. krig, inflation og lign.
Angst kommer med andre ord, når dit system og dine overbevisninger misforstår en ellers tryg og almindelig situation som farlig. Det kan f.eks. være, når du er sammen med mange mennesker, eller i situationer, hvor du skal præstere.
Når du føler, at noget skræmmer dig, har du to muligheder – kæmp eller flygt. Begge muligheder kan være udmærkede løsninger på en ubehagelig situation – bare du gør noget! Problemet opstår, når du ignorerer det og forholder dig passivt i stedet for at argumentere, blive vred eller gå din vej. Passiviteten gør bestemt ikke noget godt for dig,. Med psykoterapi kan jeg hjælpe dig ud af fastfrysningen.
Hvad er symptomerne på angst?
Symptomerne på angst og frygt kan være mange. De hyppigste er dog:
Fysiske symptomer:
- Hjertebanken, ubehag i bryst, svedeture, frysen og rysten
- Vejrtrækningsproblemer, åndenød og trykken for halsen
- Mundtørhed, klapren med tænder og svimmelhed
- Søvnbesvær og træthed
- Kvalme og hyppig trang til at skulle tisse
Psykiske og adfærdsmæssige symptomer:
- Konstant og overdreven bekymring og tankemylder
- Rastløshed og tendens til at fare op
- Kort lunte, forhøjet selvbevidsthed, bange for mange ting
- Frygt for andres meninger og søger muligheder for at undgå andre
- Frygt for offentligt rum og pludselig at miste kontrollen
- Humørsvingninger, let til tårer og føle sig under pres
Listen er ikke fuldstændig og kan også være tegn på andre sygedomme og tilstande.
Ubehandlet angst giver dig større problemer
Angst og frygt er en drilsk størrelse, og man siger, at angst ikke har nogen genstand. Den kan være skamfuld og svær at forklare – og svær at dele med andre. Derfor står rigtig mange mennesker alene med deres angst, som de aldrig får behandlet – ensomheden, som oftest følger med, er sjældent nogen god kur mod at få bugt med angsten og frygten.
En hverdag med angst har ofte store konsekvenser for din livskvalitet, glædesfølelse, selvudfoldelse og kontakt med andre. Får du ikke din angst og frygt behandlet, vil du sandsynligvis udvikle en undgåelsesadfærd, dvs. du undgår det, som udløser angsten. Desværre betyder det bare, ar du fodrer angsten og gør den stærkere, hvilket gør, at du får det værre. I sidste ende bliver den så velnæret og stærk, at du udvikler angst for angsten selv – og det kan virkelig påvirke dit liv fremover.
Har du angst? Bare rolig, den kan behandles
Som før nævnt bryder angsten ud som en kombination af dine livsvilkår og et fagligt eller personligt pres. Hvor let din forsvarsrefleks bliver udløst, har også stor betydning.
Før vi kan behandle din angst og frygt, er du nødt til at konfrontere årsagen til den. Hvad er det, der udløser den? Hvad tænker du selv om din angst, og hvordan reagerer du på den? Terapien hjælper dig til at få en generel forståelse af angst, og du får masser af værktøjer og støtte til langsomt at udsætte dig selv for årsagen.
Målet med hele terapien er, at du kan leve med din angst og frygt – uden at de styrer dit liv eller holder dig fra at gøre det, du gerne vil.
Hvilke former for angst findes der?
Viden om angst er en vigtig del af din behandling og kan i sig selv have en beroligende effekt. Herunder kan du læse om de 6 almindelige former for angst:
Enkeltfobier
Her er man angst for én enkelt konkret ting som f.eks. edderkopper eller at flyve. Det at være bange for edderkopper behøves ikke være et problem. Det er først, når man er angst for noget, man jævnligt risikerer at støde på, og derfor begynder at undgå i det daglige.
Panikangst og agorafobi
Panikangst er også det, man kalder angsten for angsten. Her har man før haft angstanfald og er bange for, at det skal komme igen. Man kan være bange for at miste selvkontrolen, blive sindssyg eller dø. Agorafobi kan forekomme med eller uden panikangst: man frygter at forlade sit hjem eller besøge offentlige steder, fordi man tænker, at man ikke kan få hjælp eller komme væk. Det kunne også være, at man tænker, det vil være pinligt at få et panikanfald i køen i supermarkedet og derfor undgår situationen.
Socialfobi
Det er helt normalt at være nervøs, hvis man skal optræde eller præstere foran andre, men en generel angst for andres kritiske meninger kan medføre, at man undgår disse almindelige sociale såsom small talk, fester og telefonsamtaler.
OCD
OCD – også kaldt Obsessive Compulsive Disorder – findes i sværhedsgrader fra den helt milde til den svært invaliderende, hvor stort set alle døgnets timer er plaget af tvangstanker og/eller tvangsbehandlinger, som f.eks. hyppig rengøring og håndvask for at undgå bakterier, forskellige tælle- og ordensritualer og tjekkeadfærd. Det kunne f.eks. være at at tjekke, om døren er låst, komfuret er slukket, køleskabet er lukket m.m.
Almindelige tvangstanker kan også være skræmmende tanker af aggressiv eller seksuel karakter, f.eks. pinagtige tanker om, at man tænder på noget bestemt, selvom man slet ikke gør det.
Generaliseret angst
Er man ramt af generaliseret angst, bekymrer man sig vedvarende og overdrevent om små og store hverdagsting. Disse bekymringer er ikke knyttet til noget specifikt, men kan kredse om helbredet, økonomien, familiens helbred osv. Humøret og livskvaliteten daler, og man er ofte plaget af muskelspændinger, rastløshed, irritabilitet og søvnbesvær.
PTSD
Ved PTSD – også kaldet posttraumatisk stresstilstand – har den ramte været udsat for en katastrofeagtig oplevelse, som bliver ved med at plage vedkommende. Det kan f.eks. være som gentagne genoplevelser af både lyde og lugte og en tendens til at undgå alt, hvad der kan minde om traumet – f.eks. undgå alle mænd med skæg, hvis man har været udsat for et overgreb af en mand med skæg. Vi ser rigtig mange hjemvendte soldater fra krig, som er blevet ramt af PTSD, hvor man har set mange ting og katastrofer der har sat sig fast.
Få en gratis indledende samtale
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at ringe på tlf. 2925 1696 eller sende mig en e-mail og få en gratis indledende samtale, hvor vi sammen kan tale om det, du ønsker hjælp til, og hvordan jeg kan hjælpe dig.